tirsdag den 22. september 2009

Opsamling og afslutning

Så er jeg kommet gennem de 23 ting.
Her er lige lidt opsamling.
Google maps er alletiders. Har lige checket omgivelserne ved det hotel, jeg skal bo på i min næste ferie. Det ser godt ud!
Google kalender er også en nyttig ting og oversættelsesfunktionen er også vældig praktisk. Den giver sommetider nogle sjove formuleringer, men stort set er den god.

Facebook er jeg vant til at bruge, men jeg fandt Forbrugerrådets gode råd om brugen af Facebook vældig oplysende. Det er en rigtig fin brugsanvisning til, hvordan man skal lave sin opsætning.
Linkedin har jeg ikke forsøgt mig med (endnu).
Eboks skal jeg også eksperimentere lidt mere med. Jeg vil scanne personlige papirer ind - som f.eks. dåbsattest, vielsesattest m.m. Nyttigt hvis huset brænder !

Jeg har brugt netlydbog hjemme nogle gange nu. Jeg har haft problemer med at få overført filerne til mp3 afspilleren, men nu er det da lykkedes for mig et par gange. Så det vil jeg bestemt blive ved med at bruge. Jeg oplever også, at mange af vores kunder har vanskeligheder med det samme. Så det er rart at have prøvet selv.

Det har været meget spændende at arbejde sig igennem de ca. 23 ting.

fredag den 18. september 2009

Wikipedia

Jeg har afholdt mig fra at skrive på den fælles artikel om vores udmærkede Ringkøbing Skjern bibliotekerne.
I stedet har jeg skrevet på en artikel om Merrild Kaffe. Der stod kun en linie i forvejen, så den kunne jeg supplere.
Og den artikel er ikke blevet fjernet eller bortcensureret.

Feriebilleder

Jeg har tidligere brugt Picasa, så jeg er nogenlunde fortrolig med det.
Det er smart og det fungerer også godt at man kan se andres billeder, hvis de giver lov til det.
Flicr har jeg kun lidt erfaring med, jeg har ikke selv lagt billeder frem der (endnu).

mandag den 6. juli 2009

nytmusik og netlydbøger

Så lykkedes det med hjælp fra gode kolleger at få hentet noget musik og også en lydbog til ferieturen. Fantastisk. Det ser ud til,at der er mange muligheder. Jeg tror bestemt, det er noget jeg vil bruge meget.

Nu skal jeg lige have min søn til at bestille en "dims" til mig, så jeg kan slutte mp3 afspilleren til bilradioen. (Min bilradio er nemlig ikke mp3 brugbar).Så undgår man at skulle sidde med høredutter i ørerne. For det er vist ikke godt for trafiksikkerheden.

mandag den 22. juni 2009

Frugtordning på arbejdspladsen

Apropos vores frugtordning så se lige denne lille seje gut fra Nørrebro udtale sig om bl.a. bananer.
Meget underholdende

Tommy Seebach

Her kommer den bundne opgave, at vi skal hente et klip fra Youtube med Tommy Seebachs Apache. Et nostalgisk gensyn:

tirsdag den 16. juni 2009

Jeg har leget lidt med biblioteksbasen og fået skrevet på hvornår jeg holder sommerferie (der er længe til endnu, suk).
Mangler lige nødudlånet, men så skal jeg vist have fat i en superbruger.